Vores nye butik! - PapAnd Legetøj

Opdatering, februar 2024: Vi siger farvel til Esbjerg – men fortsætter online!

Kære kunder, venner og nørder.

Efter et fantastisk halvandet år med fysisk butik i Esbjergs gågade har vi taget det svære, men nødvendige skridt at lukke vores døre. Trods stor kærlighed til byen og dens borgere - og nu tætte venner og stamkunder - kunne de udfordrende vilkår for detailhandel desværre ikke bære os fremad.

Men frygt ej – PapAnd.dk lever videre som din yndlingsonlinebutik! Vi fortsætter med at levere sjovt legetøj, samlekort og nørdede skatte til hele landet, nu med endnu skarpere priser og udvidet udvalg.

Tak til alle, der støttede os i Esbjerg. I kan læse mere om beslutningen i JV’s artikel her.

Vi glæder os til at fortsætte eventyret online - hvor hver pakke stadig sendes med et kæmpe smil! 🌟

// Andreas & PapAnd-teamet 🙏💚

Original artikel fortsætter herunder:

PapAnd Legetøj, EsbjergOBS: NU FLYTTET OG KUN ONLINE.

Kongensgade, Esbjerg 6700.

Vi har åbnet en helt ny butik!

Med over 10 års erfaring indenfor legetøj og detail er vi draget på vores nye eventyr om at skabe Danmarks nye, sjoveste hobby- og legetøjsbutik. Vi har erfaring helt tilbage fra de gamle dage, hvor vi arbejde i Toys’R’Us, og savnede simpelthen det magiske univers indenfor legetøj! Vores helt store mål er at sætte smil på vores kunders læber – og selvfølgelig altid med varer til en fair pris.

Derfor har vi opstartet en helt ny koncept-butik og har navngivet den PapAnd efter udtrykket "Det rager mig en papand". En sjov butik med flabede priser fortjener et passende navn! 

Vi har i PapAnd specifikt fokuseret på at udvide vores udvalg til en masse nyt drenge- og pigelegetøj, som f.eks. Nerf-pistoler, brætspil, bamser, Lego, Funko Pop, Goo-Jitzu, Disney, samt alverdens andet legetøj og merchandise - og selvfølgelig en masse Pokémon! Udvalget vil konstant blive udvidet og udskiftet, med faste lave priser og spot-varer, så du altid kan få øje på noget nyt til en skarp pris! 

Kom og hils i Kongensgade 84, Esbjerg 6700. Her vil vi være at finde fremadrettet! Vores åbningstider er følgende: MAN-FRE, 11-17:30. - LØR, 10-15:00.